Kirken, Sandhedens Ord

Johannes-Evangeliet 1.1 til 1.19

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

1.2 Dette var i begyndelsen hos Gud.

1.3 Alt er blevet til ved det, og uden det blev intet til af det, som er.

1.4 I det var liv, og livet var menneskenes lys.

1.5 Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (eller begreb det ikke)

1.6 Der fremstod et menneske, udsendt fra Gud; hans navn var Johannes.

1.7 Han kom til et vidnesbyrd for at vidne om LYSET, for at alle skulle komme til tro ved ham.

1.8 Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset.

1.9 Det Sande lys, som oplyser hvert menneske, var ved at komme til verden.

1.10 han var i verden, og verden er blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke.

1.11 Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham.

1.12 MEN ALLE DEM, SOM TOG IMOD HAM, GAV HAN MAGT TIL AT BLIVE GUDS BØRN, DEM, SOM TROR PÅ HANS NAVN.

1.13 De blev ikke født af blod, ej heller af køds vilje, ej heller af mands vilje, men af Gud.

1.14 Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den enbårne Søn har den fra Faderen, fuld af nåde og Sandhed.

1.15 Johannes vidner om ham, råber og siger:

1.16 Thi af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde.

1.17 Thi loven blev givet ved Moses, Nåden og Sandheden er kommet ved Jesus Kristus.

1.18 Ingen har nogen sinde set Gud;

1.19 Dette er Johannes` (døber) vidnesbyrd,

Johannes-Evangeliet 14.15 Hvis I elsker mig (Jesus), så hold mine befalinger!

14.16 Og jeg vil bede Faderen, og han skal give jer en anden talsmand til at være hos jer til evig tid.

14.17 Sandhedens Ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den ikke ser den og ikke kender den; men I kender den, thi den bliver hos jer og skal være i jer.

Johannes-Evangeliet 14.26 Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alle ting og minde jer om alt, hvad jeg har sagt jer.

Johannes-Evangeliet 16.7 Dog, jeg siger jer Sandheden: det er gavnligt for jer, at jeg går bort. Thi hvis jeg ikke går bort, kommer Talsmanden ikke til jer; men når jeg går herfra, så vil jeg sende ham til jer.

16.8 Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom;

16.9 om synd: at de ikke tror på mig;

16.10 om retfærdighed: at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke længere;

16.11 om dom: at denne verens fyrste er dømt.

16.12 Jeg har endnu meget at sige jer; men I kan ikke bære det nu.

Johannes-Evangeliet 16.13 men når han, Sandhedens Ånd, kommer, skal han vejlede jer til hele Sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører skal han tale, og det, der kommer skal han forkynde jer.

Apostlenes Gerninger 2.1 Da pinsedagen var kommet, var de alle samlede med hverandre.

2.2 Da lød der med et fra Himmelen en susen som af et vældigt åndepust, og den fyldte hele huset, hvor de sad.

2.3 Og der viste sig for dem tunger som af ild, og de fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem.

2.4 Og de blev alle fyldt med Helligånd,

Apostlenes Gerninger 2.14 Da trådte Peter frem sammen med de elleve, opløftede sin røst og talte til dem: “Jødiske mænd og alle I, som bor her i Jerusalem! Det skal I vide og mærk jer mine ord“:

2.15 Disse mænd er ikke berusede, sådan som I mener; det er jo kun den tredje time på dagen.

2.16 Nej, her opfyldes det, der er talt ved profeten Joel: (Joel 3.1 ff)

2.17 Og det skal ske i de sidste dage, siger Gud, at jeg vil udgyde af min Ånd over alt kød; og jeres sønner og jeres døtre skal profetere, og jeres unge skal se syner, og jeres gamle skal drømme drømme.

2.18 Ja, endog over mine trælle og mine trælkvinder vil jeg i de dage udgyde af min Ånd, og de skal profetere.

Esajas 44.3 Jeg (Gud) udgyder vand på det tørstende, strømme på det tørre land, udgyder min Ånd på din æt, min velsignelse over dit afkom;

Zakarias 12.10 Og så udgyder jeg over Davids hus og Jerusalems indbyggere nådens og bønnens Ånd, så de ser hen til ham, de har gennemstunget, og sørger over ham, som man sørger over en enbåren søn, og holder klage over ham, som man holder klage over den førstefødte.

Esajas`bog 32.15 Ånd fra det høje udgydes over os. Da bliver ørkenen til frugthave, frugthaven regnes for skov.

Esajas`bog 35.6 da springer den halte som hjort, den stummes tunge jubler; thi vand vælder frem i ørkenen, bække i ødemark;

Ezekiels bog 39.29 og ikke mere skjuler mit åsyn for dem, da jeg har udgydt min Ånd over Israels hus, lyder det fra den Herre Jehova.

Johannes-Evangeliet 6.62 Hvad da, om I får at se, at Menneskesønnen stiger derop, hvor han var før?

6.63 Det er Ånden, som gør levende, kødet gavner intet; de ord, som jeg har talt til jer, er Ånd og er liv.

2. Korinterne 3.6 Gud gjorde os duelige til at være tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men Åndens; thi bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende.

Romerne 2.29 men jøde er den, som er det i det indvortes, og omskærelse er hjertets omskærelse, som sker ved Ånd, ikke efter bogstaven; han har ikke sin ros fra mennesker, men fra Gud.

5. Mosebog 10.16 Så omskær nu jeres hjerters forhud og gør ikke mer jeres nakker stive!

Jeremias`bog 4.4 Omskær jer for Jehova og fjern jeres hjertes forhud, Judas mænd og Jerusalems borgere, at min vrede ikke slår ud som ild og brænder uslukket for jeres onde gerningers skyld.

Kolossenserne 2.11 I ham er I også blevet omskåret med en omskærelse, som ikke bliver udført med hænder, men består i aflæggelsen af det kødelige legeme, det vil sige Kristus-omskærelsen,

2.12 idet I blev begravet med ham i dåben, og i den blev I også sammen med ham opvakt ved troen på Guds virkekraft, da han opvakte ham fra de døde.

Paulus`brev til Filipperne 3.3 Thi “de omskårne”, det er os, som tjener Gud ved hans Ånd og priser os lykkelige i Kristus Jesus og ikke sætter vor lid til det udvortes,

Johannes-Evangeliet 15.26 Når Talsmanden kommer, som jeg skal sende jer fra Faderen, Sandhedens Ånd, som udgår fra Faderen, så skal han vidne om mig;

Jeremias`bog 31.31 Se, dage skal komme, lyder det fra Jehova, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og Judas hus,

31.32 ikke som den pagt, jeg sluttede med deres fædre, dengang jeg tog dem ved hånden for at føre dem ud af Ægypten, hvilken pagt de brød, så jeg væmmedes ved dem, lyder det fra Jehova;

31.33 nej, dette er den pagt, jeg efter hine dage slutter med Israels hus, lyder det fra Jehova; Jeg giver min lov i deres indre og skriver den på deres hjerter, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.

31.34 Ven skal ikke mere lære sin ven eller broder sin broder og sige: Kend Jehova! “THI DE SKAL ALLE KENDE MIG FRA DEN MINDSTE TIL DEN STØRSTE, lyder det fra Jehova; thi jeg tilgiver deres brøde og kommer ikke mer deres synd i hu.

Apostlenes gerninger 7.51 I stivnakkede og uomskårne på hjerter og øren! Altid sætter I jer op imod Helligånden - som jeres fædre således I.

Esajas 63.10 Men de stred imod og bedrøved hans Hellig Ånd; så blev han deres fjende, han kæmped imod dem.

63.11 Da tænkte hans folk på gamle dage, på Moses: “Hvor er han, som drog sit småkvægs hyrde op af vandet? Hvor er han, som lagde sin Hellige Ånd i hans hjerte,

4. Mosebog 11.25 Så steg Jehova ned i skyen og talte til ham; og han tog noget af den Ånd, der var over ham, og lod den komme over de halvfjerdsindstyve ældste, og da Ånden hvilede over dem, kom de i profetisk henrykkelse, noget, som ikke siden hændtes dem.

4. Mosebog 11.29 Moses sagde til ham: “Er du skinsyg på mine vegne? Gid alt Jehovas folk var profeter, gid Jehova ville lade sin Ånd komme over dem!”

Salmernes bog 51.12 skab mig, o Gud, et rent hjerte, giv en ny, en stadig Ånd i mit indre;

51.13 kast mig ikke bort fra dit åsyn, tag ikke din Hellige Ånd fra mig;

51.14 glæd mig igen med din frelse, giv mig til støtte en villig Ånd!

51.15 Da vil jeg lære overtrædere dine veje, og syndere skal vende om til dig.

Romerne 8.1 til 8.16

8.1 Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus.

8.2 Thi livets Ånds lov har i Kristus Jesus gjort dig fri fra syndens og dødens lov.

8.3 Thi det, som var umuligt for loven, fordi den var magtesløs på grund af kødet, det gjorde Gud, da han sendte sin egen Søn i syndigt køds skikkelse og for syndens skyld og således fældede dødsdom over synden i kødet,

8.4 for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke vandrer efter kødet, men efter Ånden.

8.5 Thi de, som lader sig lede af kødet, attrår det kødelige; men de, som lader sig lede af Ånden, attrår det åndelige.

8.6 Thi kødets attrå er døden, men Åndens attrå er liv og fred.

8.7 Kødets attrå er jo fjendskab imod Gud, thi det bøjer sig ikke under Guds lov, og det kan heller ikke gøre det;

8.8 de, som er i kødet, kan derfor ikke tækkes Gud.

8.9 I derimod er ikke i kødet, men i Ånden, om ellers Guds Ånd bor i jer. Men om nogen ikke har Kristi Ånd, så hører han ikke ham til.

8.10 Men er Kristus i jer, da er vel legemet dødt på grund af synden, men Ånden er liv på grund af retfærdigheden.

8.11 Men hvis hans Ånd, der opvakte Jesus fra de døde, bor i jer, da skal han, som opvakte Kristus Jesus fra de døde, også levendegøre jeres dødelige legemer vedd sin Ånd, som bor i jer.

8.12 Altså, brødre, står vi ikke i gæld til kødet, så vi skulle leve efter kødet;

8.13 thi lever I efter kødet, skal I dø, men døder I ved Ånden legemets gerninger, skal I leve.

8.14 Thi alle, som drives af Guds Ånd, er Guds børn.

8.15 I modtog jo ikke en Ånd, der giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I modtog en Ånd, der giver barnekår, og i den råber vi: “Abba = Fader“!

8.16 Ånden selv vidner sammen med vor Ånd, at vi er Guds børn.

Galaterne 5.16 I skal vandre i Ånden, siger jeg, så vil I ingenlunde fuldbyrde kødets begæringer.

5.17 Thi kødet begærer imod Ånden og Ånden imod kødet; de to ligger nemlig i strid med hinanden, så I ikke kan gøre det, som I gerne vil

5.18 Men drives I af Ånden, er I ikke under loven.

5.19 Og kødets gerninger er åbenbare, såsom: utugt, urenhed, løsagtighed,

5.20 afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, nid, hidsighed, egennytte, splittelser, partier,

5.21 misundelse, drukkenskab, svir og deslige, og jeg siger jer forud, som jeg før har sagt, at de, der øver sådanne ting, skal ikke arve Guds rige.

5.22 Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, langmodighed,

mildhed, godhed, trofasthed,

5.23 sagtmodighed, afholdenhed. Mod sligt er loven ikke.

5.24 Og de, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet med dets lidenskaber og begæringer.

5.25 Lever vi i Ånden, da lad os også vandre i Ånden.

5.26 Lad os ikke søge tom ære, så vi udæsker hverandre og misunder hverandre.

Filipperne 2.1 til 2.11

2.1 Hvis da formaning i Kristus betyder noget, hvis opmuntring i kærlighed, hvis Åndens fællesskab, hvis inderlig kærlighed og barmhjertighed betyder noget,

2.2 så gør min glæde fuldkommen ved alle at være enige, ved at have samme kærlighed, samme sjæl, samme sind.

2.3 Gør intet af egennytte eller lyst til tom ære, men agt i ydmyghed hverandre højere end jer selv,

2.4 og se ikke hver påsit eget, men også på de andres.

2.5 Lad det samme sindelag være i jer, som var i Kristus Jesus:

2.6 Da han var i Guddomsskikkelse, holdt han det ej for et røvet bytte at være Gud lig,

2.7 men han gav afkald og tog tjenerskikkelse på og blev mennesker lig. Og da han i fremtræden fandtes som et menneske,

2.8 ydmygede han sig selv og blev lydig til døden, ja, døden på et kors.

2.9 Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne,

2.10 for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig i Himmel og på jord og under jorden,

2.11 og hver tunge skal bekende til GUD FADERS ÆRE: Jesus Kristus er Herre!